Kurser

Søges: Inspiration fra ejere af gårdbutikker og stalddørssælgere

Vi søger nye og erfarne ejere af gårdbaserede virksomheder, der kender til udfordringerne med at forstå fødevarereglerne. Kom og del din viden og erfaringer på et af vores møder i april.

 

Fødevarestyrelsen hjælper gårdbutikker, gårdcaféer og stalddørssælgere med at forstå fødevarereglerne, herunder økologireglerne, så det er nemmere at sælge fødevarer fra egen gård, fx æg, kød fra fritgående høns, friskpresset saft og hjemmelavet marmelade.

Men vi vil meget gerne have idéer til, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede gårdbaserede virksomheder – både de nye og de etablerede. Derfor søger vi både nye ejere og erfarne ildsjæle, der kender til udfordringerne med at få spændende lokale fødevarer på hylderne og glade kunder i butikken.

Så kom gerne og del din viden og dine erfaringer på et af vores møder i april, så vi kan hjælpe flere med at få endnu mere gang i forretningen. Vi holder møder:

  • Tirsdag d. 25. april 2017 kl. 11-13hos Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31, 2600 Glostrup
  • Onsdag d. 26. april 2017 kl. 11-13 hos Fødevarestyrelsen, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup

På begge møder serverer vi en let frokost.

Tilmeld dig et af vores møder her